tirsdag den 4. juni 2013

Så er turen i gang!!!


En lang rejse men på alle måder helt perfekt.

Alt klappede. Vi stod op natten til mandag kl. 3.30. Vi blev hentet af taxien kl. 4.30 og ankom til Københavns lufthavn lidt i 5. Selv om det var tidligt og juni var lufthavnen fyldt med mennesker og køen var lang til sikkerhedskontrollen så da vi havde tjekket ind og kommet igennem kontrollen og fundet vores gate var det tid til at boarde. Vi fløj med Air France fra København til Paris. En 2 timers meget behagelig flyvetur hvor vi fik lidt at drikke og en lille morgenkage. I Paris havde vi 1 time og 35 min inden vi skulle med vores fly til LA. Tiden passede lige med den tid det tog at komme gennem paskontrollen og finde gaten og så var der tjek ind.

Vi havde glædet os til turen fra Paris til L. A, selvom turen tog 12 timer, fordi vi skulle flyve med en af Air Frances Airbus A 380 i 2 etager med plads til 516 passager. Vi skulle sidde på øverste dæk og havde nogle dejlige pladser bag i flyet i et område hvor der ikke sad så mange andre mennesker.

Servicen på begge flyveturene var helt i top. På den lange tur fik vi to måltider og imellem måltiderne var der selvbetjening hvor vi selv kunne hente sandwich, drikkevarer, chips og is. Selv Markus kunne lide noget af flymaden.

Ingen af drengene fik sovet på turen. Markus hyggede sig med sin egen skærm og fik set en del film. Andreas så film med dansk tale på hans Ipad. Der var dog en del timer hvor han synes det var en lang tur men han tog det rigtig flot. Selve flyvningen var meget rolig og ifølge Andreas er det Air Frances fortjeneste at han ikke er bange for at flyve mere. Ikke sidste gang vi kunne finde på at vælge at flyve med Air France.
Ankomsten til L A foregik planmæssigt. Køen i tolden var kort. Der var masser af skranke åbne. Efter afgivelse af fingeraftryk og fået taget foto og besvaret de obligatoriske spørgsmål om hvad formålet med vores rejse er og hvor mange kontanter vi har med kunne vi afhente vores baggage og finde en shuttle bus til vores lufthavnshotel.

Efter ankomsten til hotellet fik Henrik ringet til Road Bear hvor vi skal afhente vores RV i morgen. Ved hjælp af lidt sweet talk fik Henrik aftalt med firmaet at hvis vi kunne være klar kl. 7.00 næste morgen ville de hente os alle fem på hotellet. Vi ville derefter kunne hente vores RV tidlig i stede for først kl. 13.00 som der stod på vores bestilling.

Herefter fik vi en STOR kaffe i Starbucks så vi kunne holde os vågne lidt længere. Andreas var en tur i poolen for som han sagde ”Det vil jeg have godt af så jeg kan mærke min krop igen efter så lang en flyvetur”.
Efter svømmeturen blev der hentet burgers som blev indtaget på hotelværelset. Herefter gik Dorthe ind til sig selv hvor hun vil nyde den sidste nat for sig selv de næste 5 uger. Efter et hurtigt bad gik vi alle i seng kl. 18.00 lokal LA tid.




Moster er meget glad for flymadet

Det er ikke en rigtig ferie sammen med Moster Dorthe hvis hendes  kuffert ikke dukker op med dette mærke...




Ingen kommentarer:

Send en kommentar