onsdag den 26. juni 2013

Dag 23 - Laguna Beach

Dag 23 – Laguna Beach

Vi sov længe i dag efter de mange indtryk vi fik i går. Brett havde til Markus’ store begejstring købt Donuts og stod og lavede æg og bacon til os da vi kom op. Rigtig dejligt. Karen havde noget arbejde hun skulle lave i dag så alle vi andre kørte til en af deres lokale strande her i Orange County, nemlig Laguna Beach. Det tog omkring 45 min. for os at kører derud. Det var en dejlig strand med store bølger og lavt flyvende Pelikaner. Ved lavvande var der en masse vandhuller i klipperne med små fisk og krabber, der var fanget til næste højvande.


Hen under aften tog vi alle sammen på en mexicansk restaurant og spiste. Det er en tradition som Karen, Brett og Kirsten har om tirsdagen (Taco Tuesday). Det skulle vi selvfølgelig prøve og det smagte godt og var faktisk meget billigt. Efterfølgende gik vi en lille tur i byen Brea hvor de havde en gågade med masser af restauranter, butikker og gadeboder det var enormt hyggeligt og til sidst sluttede vi det hele af med lidt is.       

























Ingen kommentarer:

Send en kommentar