Dag 7 – Smukke, smukke Zion
Vi gik ned på MeMe’s Cafe i Springdale, UT hvor vi spiste
morgenmad. En pandekage med traditionel amerikansk morgenmad indvendig. Lidt
mærkeligt syntes Andreas og Henrik. Det smagte dog rigtig godt. Herefter var vi
klar til en vandretur i Zion med rygsækken fyldt med vand og cola.
Vi tog den
gratis bybus ind i parken og skiftede til parkens gratis bus. Zion Canyon er en
11 km lang blind vej og parkens bus køre langs med Virgin River. En virkelig smuk
tur gennem den dejlige park med klipper på hver side. Turen tager ca. 90 min
tur/retur. På tilbagevejen stod vi af ved Zion Lodge hvorfra vi ville gå turen
Emerald Pool Trail. Emerald Pools ligger i tre niveauer og alt efter lyst og
behov kan man gå til den 1., 2. eller 3. Temperaturen var oppe på ca. 41 grader
og solen skinnede fra en skyfri himmel. Turen op var smuk og da vi nåde til den
første pool var der et stort klippefremspring hvor der fossede vand ned fra. Det
var meget smukt og vi blev alle enige om at vi ville gå videre til den anden
pool. Markus var fyldt med energi og gik hurtigere end os andre og gik derfor
langt foran os. Vi gik og gik og gik på den smukke tur og endte nede ved det
næste bus stoppested og kunne ikke forstå hvor den anden pool var blevet af
eller hvor Markus var.
Panikken bredte sig. Dette var jo ikke Krabbesholms skov.
Dette var en amerikansk nationalpark og Markus var et sted derude. Vi delte os derfor
op. Moster Dorthe gik videre af den næste sti. Lene gik tilbage af den vej vi
kom fra for at finde den anden Emereralds pool som vi måtte havde overset og Henrik
og Andreas blev ved busstoppestedet hvis Markus skulle dukke op der. Lene fandt
den anden Emeralds pool. Vi havde alle overset skiltet på nær Markus. Da Lene
kom tilbage til den første pool sad Markus der og ventede. Han havde både været
oppe ved den 2. pool og nede ved bussen og tilbage igen. Han havde som den
eneste af os læst skiltene rigtig. Efter en stor forskrækkelse samledes vi alle
nede ved busstoppestedet hvor vi fik en masse at drikke. For eftertiden holder
vi sammen. Ingen går alene eller i forvejen.
Da vi kom tilbage til RV’en blev vi alle afkølet i floden og
senere sad vi ude og spiste mens mørket faldt på.
Teknikken driller så billederne kommer ikke helt i rækkefølge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar