tirsdag den 25. juni 2013

Dag 20 - Aflevering af RV og gensyn med Karen

Dag 20 - Aflevering af RV og gensyn med Karen og familie.

Vi stod tidligt op og pakkede alt sammen for sidste gang og kørte mod Roadbear i Angora Hills nord for Los Angeles. RV’en skulle afleveres fyldt op med benzin og gas. Vi fandt en tankstation og fik hjælp til at få fyldt gas på. Det krævede bare at Lene skulle bakke/kører lidt frem og tilbage mens en ældre mand fægtede med arme og ben. Godt dette ikke foregik en af de første dage. Lene tog det i stiv arm. Hun er blevet rigtig god til at håndtere den store bil.

Vi fandt hurtig og nemt frem til det selskab hvor vi for tre uger siden fik udleveret bilen. De gik bilen igennem for skader hvilket tog et kvarters tid hvorefter vi ventede en halvtimes til på at vi kunne blive kørt tilbage til lufthavnsområdet hvor vi skulle leje en bil mens vi er i Los Angeles de næste 10 dage. Vores RV blev ret hurtig kørt ind i en vaskehal og der var allerede masse af mennesker der skulle til at påbegynde deres Road trip.  

Efter at vi havde fået udleveret vores bil hos udlejningsfirmaet kørte vi mod Lene og Dorthes kusine Karens hus i Yorba Linda i Orange County. Vi har lejet en fed Suburban, en Chevrolet truck med en V8 motor og med plads til 8 personer og alt vores bagage. Det tog os lidt tid at finde ud af den men efter lidt start besvær kastede Lene den ud i trafikken. I Los Angeles hvor vejene altid er fyldt op med biler. Det tog os omkring 1 1/2 at finde frem til Karens hus, der ligger i et rigtig fint område der er udviklet gennem de seneste 40 år.

Det var et glædelig gensyn for Lene at se sin kusine som hum havde boet sammen med et år tilbage i 1988 i Maryland. Karen bor nu her i Californien sammen med sin mand Bett og deres datter Kirsten. De bor rigtig dejligt og til stor glæde for Andreas har de en lækker pool i baghaven. Vi hyggede hele aftenen på deres terrasse hvor Brett grillede de dejligste hamburgers. Vi snakkede om løst og fast til langt ud på aftenen før vi gik trætte i seng.    









  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar