onsdag den 26. juni 2013

Dag 22 - Universal Studios

Dag 22 – Universal Studios

Vi stod tidligt op her til morgen for at kører til Universal Studios, Hollywood. Det tog os omkring en 1 ½ time at kører derhen. Turen tog os lige forbi Downtown L.A., hvilket var et imponerende syn. Ikke så massivt som Midtown new York eller Downtown Chicago, men alligevel. Derefter kørte vi gennem Hollywood og parkeringspladsen foran Universal Studios hvor vi betalte 35 dollars for en p plads tætter på indgangen. Til den pris fik vi alle udover parkering også vand og vingummi…

Selvom vi ankom lige efter åbningstid var der allerede masse af mennesker og vi gik derfor med det samme ned til de populære rundvisningsbusser, der kører rundt på det store område. Vi stod i kø en halvtimes tid før vi kom med. Det var en spændende tur, der først tog os gennem de mange filmstudier. Derefter kørte busser rundt mellem gamle og nye kulisser fra kendte og ukendte film og tv-serier. Vi kørte bl.a. gennem ”Wisteria Lane” og forbi torvet fra ”Tilbage til fremtiden”. Vi kørte også gennem nogle rigtige stuntscener fra bl.a. King Kong hvor vi pludseligt var midt i en 3D film. Det var ekstremt vildt og rigtig godt lavet. Det var som de sagde i højtalerne i bussen ”… the most extreme 3D experience on the planet…”.

Efter denne tur prøvede vi en lang række forlystelser, der alle var lavet over film eller tv-serier som vi kendte. Vi prøvede vandrutsjebanen der gik gennem parken fra Jurasic Park, en tur med transformers i 3D, en rutsjebaner i næsten mørke inspireret af Mummi-filmene, en 4D film med Schrek, en 3D rutsjebane inspireret af Simpsons og afsluttet med en rigtig uhyggelig tur i et spøgelseshus hvor rigtige personer i ly af mørket gjorde hvad de kunne for at skræmme livet af os. Det var de ekstremt gode til. Vi hylede alle og råbte og skreg. Jo mere vi skreg jo mere løb de efter os. Sikke en oplevelse. Ikke noget for folk med hjerteproblemer.  


Efter at vi kom tilbage til Karen og Bretts hus blev der bestilt pizza Dr. Pepper og salat til alle. Vi gik meget trætte i seng før midnat.





























Ingen kommentarer:

Send en kommentar