søndag den 9. juni 2013

Dag 5 - Fra Grand Canyon, AZ til Zion, UT.

Dag 5 – Fra Grand Canyon, AZ til Zion, UT.

I dag skulle vi kører fra Grand Canyon, AZ til Zion National Park i Utah, hvor vi havde bestilt en RV plads i den lille by Sprinsdale lige uden for selve parken.

Vi havde sat vækkeuret til at ringe kl. 6. VI kørte fra Grand Canyon kl. 7.15 og havde et lille stop på vej ud af parken ved Desert View hvor vi fik de sidste syn og indtryk af det imponerende Grand Canyon.
Kørerturen gik godt. Vi har opdaget fordelen ved at kører i RV. Det er dejligt at have både toilet og køkken med os på hele turen. Mens Lene kører bliver der hygget ved bordet bagved med kortspil og der bliver set lidt film og i dag blev der spist is.

På turen kørte vi igennem byen Page, AZ hvor vi spiste frokost. Lige uden for Page kørte vi over dæmningen ved Lake Powell hvor Coloradofloden er dæmmet op og løber gennem et gigantisk vandkraftværk. Det var et meget imponerende syn især fordi det ligger i et ellers meget tørt område af USA.

Selv om vi kører langt og længe føltes det okay. For landskabet forandrede sig hele tiden. Der var en masse at se på ud af vinduet. Ud på eftermiddagen nået vi frem til indgangen til Zion National Park. Vi kørte ind i parken fra østsiden og fortsatte gennem hele parken til vi kom til Springdale lige uden for vest indgangen. Kørerturen gennem parken var fantastisk. Vi kørte blandt andet igennem to tunneller hvoraf den sidste var fra 1800-tallet og smal og derfor blev trafikken i modsat retning holdt tilbage så vi kunne kører midt i tunnellen, da vores RV var for høj til at kunne kører i den ene vejbane.

Da vi kom ud på den anden side af tunellen begyndte en hel ufattelig smuk nedtur gennem rigtig mange hårnålesving. Det fantastiske ved Zion er ikke bare de stejle klipper, men selve klippeformationerne og den specielle røde farve.

I byen Springdale ved foden af parken har vi nu parkeret vores RV på en helt fantastisk plads få meter fra Virgin River med massive bjerge rundt om os.

Nu har vi igen fået internet forbindelse og kan derfor lave blog:)

Morgenmad i vores RV

Den ene seng pakkes sammen så vi kan komme ud at køre.


Desert View



Der nydes is i bilen mens der køres



Dæmningen ved Lake Powell


Østindgang til Zion National Park  













Så var der internetforbindelse!!!

Vores hjem i Zion







Ingen kommentarer:

Send en kommentar