søndag den 7. juli 2013

Dag 30 - L.A. til New York

Dag 30 - L.A. til New York

Vækkeuret ringede kl. 6. Det var tidligt, men vi skulle aflevere bilen et sted i lufthavnsområdet før kl. 10. Vi stod op og gjorde os klar. Karen, Brett og Kirsten var stået op for at sige farvel. Vi fik lidt kaffe og et par bagles og tog afsked med den lille familie. Det havde været en oplevelse at bo hos dem de 10 dage og det havde specielt været dejligt at møde Karen, som Lene altid havde talt så meget om. Det havde været stort for Lene at se og tale med hende igen.

Karen havde dagen før printet kørselsvejledningen ud til os og det tog os en lille time at kører til LAX. Bilen blev afleveret og Alamo som udlejningsfirmaet hedder, havde en busservice til de forskellige terminaler. Vi vil på det varmeste anbefale Alamo. Både afhentning og aflevering er gået nemt og hurtigt. Vi skulle flyve med Delta og de havde deres egne terminal. Vi havde hørt meget dårligt om Delta og var noget spændte på turen og oplevelsen. I selve lufthavnen var der ingen problemer. Servicen var i top og efter at have spist frokost gik vi om bord på flyet ved 13-tiden. Selve flyet var ikke så stort og ekstrem beskidt. Der var ikke blevet ryddet op og støvsuget efter de forrige passagerer og der var overfyldt med håndbagage. Derudover var flere af stewardesserne hvis kommet lidt for tidligt op den morgen.  De kunne godt have brugt et par timer mere (lige som os).

Selve flyveturen gik godt. Der var lidt turbolens, men ikke noget særligt hvilket er vigtigt for en familie der ikke er alt for glad for at flyve. Turen tog os over vores gamle hjem i West Lafayette, IN og ind over New York hvor vi cirklede noget rundt inden vi fik tilladelse til at lande I JFK. En stor lufthavn hvor vi ankom til Deltas nye terminal. Klokken var lidt efter 22 og der var ikke mange mennesker og vi fandt hurtigt vores bagage og vejen ud.

Selvom Lene havde læst på diverse blogs at man altid skulle kører med de autoriserede taxier valgte vi at tage med en uautoriseret. Vi ville gerne alle fem kunne være i samme bil og prisen lød ikke alt for vildt i forhold til det vi viste det ville koste i en taxa. Han kørte os hurtigt og sikkert ind til vores hotel i det østlige Midtown på Manhattan (hjørnet af 3td Av. og 53 St.). Vi tjekkede ind på COURTYARD Marriott og fik et dejligt værelse på 20. etage med plads til os alle, alt bagage og en fin Manhattanudsigt.

Dorthe fandt en lille hilsen i sin kuffert fra toldmyndighederne om at de havde gennemgået hendes kuffert. Hun har købt sig en meget smart pink kuffert vi tror måske dette er årsagen til at de valgte den.  

Efter lidt snak og lidt mad fra den lokale Mac D. gik vi trætte i seng lige efter midnat.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar